I januar søgt Gyldendal anmeldere til en ny ungdomsroman skrevet af Kim Fupz Aakeson "Pragtfuldt, pragtfuldt!" og her var jeg så heldig at få tilsendt en bog til anmeldelse.
Bogen har, af dagspressen, fået rigtig gode anmeldelser, men Gyldendal ønskede at få bogen vurderet af dansklærer fra overbygningen, for at finde ud af om bogen var undervisningsegnet.
Her følger min anmeldelse:
”Pragtfuldt, pragtfuldt!” er en skøn ungdomsroman, som man kan have svært ved at lægge fra sig. Romanen er fangende med sine korte provokerende sætninger, som jeg er sikker på vil sætte sindene i kog hos mange. Handlingen appellerer især til drengene, vil jeg mene, da den er meget ”lige på og hård” samtidig med, der også er rigeligt at læse mellem linjerne. ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” ligger op til gode diskussioner om hvad der er rigtigt og forkert. Ligeledes ligger romanen op til overvejelser om seksualitet, familieliv og alkoholmisbrug. Alt i alt en roman som sagtens kan blive en klassiker i landets ældste klasser.
"Pragtfuldt pragtfuldt" oplever jeg som en bog, der beskriver et ekstremt dårligt miljø, som vist ikke findes rendyrket. Indholdet virker som en samling af dårlige ting. Taget herfra og derfra og så sat sammen. Det skal indrømmes, at jeg ikke nåede til enden af bogen.
SvarSletDet på alle måder negative ligesom slog ind i mit sind, så jeg har måttet opgive at læse videre.
Morten synes upåvirket af de makabre begivenheder, selvom han lever midt i det hele.
Kan man ikke godt få den opfattelse, at forfatteren prøver at score point ved at beskrive et overdrevet dårligt miljø? Umoralske beskrivelser. (Det er vel ikke acceptabelt at komme med en kritik af dette). Så er der også sprogforureningen. Måske jeg ikke bliver taget alvorligt på grund af min markante kritik. Men fordi der findes moderpøler, behøver man jo ikke at vælte sig i dem.
Havde jeg læst bogen til ende, ville jeg nok have læst om, hvordan Morten klarer sig godt, på trods af den dårlige miljø, han er vokset op i.
Jeg har læst en omtale af bogen, hvor vedkommende siger, at der er mange ting som læreren kan tage op med eleverne og snakke om. Men jeg spekulerer på, hvad det mon kan være, som er af betydning? (Selvfølgeligt kan der samtales om hvilken som helst bog, der er lidt ”kraft” i.)
Det forekommer mig at bogen går i tomgang. Selvom den har meget byde ind med.
Rammen er jo et bilværksted. Den fylder uforbeholden meget i bogen. Dog i nogle tilfælde kædes den sammen med den egentlige handlng.
Hvad kan der samtales om her?
Så er der beskrivelsen af de voksnes gøren og laden. Og den får ikke for lidt. Opfattes det ikke let som bare underholdning, urealistisk, som det er. Indrømmes skal det, at jeg oplever personerne, som rigtige mennesker.
Så er det de unges adfærd. Den er ikke absolut urealistisk. Her er der gode muligheder for samtaler. Men hvilken synsvinkel skal det gøres under? Moralsk – umoralsk? Rodløshed? Svaghed? Vi synes, at det må have været en svær tid for Morten, selvom han så at sige står på afstand og fortæller om det.
Jeg spekulerer på, hvad er bogens budskab er? Hvad vil forfatteren os læsere?
Det er ikke pænt at mene, at de positive anmeldelser, skyldes bogens ekstreme indhold og form. En anmelder opfatter drabet på Polak, som udtryk for uvilje imod fremmede. Det er dog langt ude i hampen, efter min mening. For i forløbet indtil da opfattes ham, som en positiv person på værkstedet, synes jeg.
Vi bruger udtrykket: ”Du bliver, hvad du spiser”. Kan man ikke også sige sådan: "Du bliver, hvad du læser."
Og så håber jeg, at min omtale af bogen vil blive opfattet som mere end et surt moralsk opstød.
Bedste hilsen
Johannes