tirsdag den 29. juli 2014

Ssss siger slangen

I stedet for at sætte en vuggerand i vuggen fik jeg flere steder på nettet inspiration til at sy en lang slange i stedet.
Jeg brugte opskriften på Stof2000 til projektet.
Da min 8-årige søn fandt ud af, at babyen skulle have en slange, skulle han selvfølgelig også og da babyen endnu ikke er kommet, blev slangen til til Adam derfor syet først.
Jeg har brugt fyld fra billige Ikea puder, da det bedst kan betale sig. Jeg har desuden puttet en bjælde i som det første, for så virker slangen som en klapperslange...

Billedet er af slangen, der er lavet til vores baby...


Vådservietter med stil

Jeg syntes altså, at de pakker med vådservietter er mega utrendy. Mange er med lyserøde/lyseblå motiver og er bare ikke mig. Desuden holder de sig ikke "våde" ret længe, hvis man køber de billige uden luksuslukningen. Pakkerne med luksuslukningen er til gengæld bare 2-3 gange så dyre som dem uden, så defor gav jeg mig i kast med at lave et trendy etui til disse. Resultatet er, at man kan købe de billige vådservietter, spare en masse penge og stadig "holde stilen".
Jeg googlede lidt rundt for at finde et mønster på et brugbart etui og faldt også over et, som er udgangspunket for min udgave.
Jeg har fulgt opskriften, mere eller mindre, men har bare sat en kortere lynlås i (18 cm fra Bilka) og så har jeg lave en anden lukning af enderne.


Garnrester

Syntes egentlig, at jeg manglede lidt forskelligt garn, men i stedt for at købe en masse, som måske ikke bliver brugt, valgte jeg at besøge min mor. Hun er altid glad for besøg, men denne gang havde jeg også den bagtanke, at jeg ville en tur i hendes strikkekurv, og heri måske finde nogle garnrester, som jeg kunne bruge til fremtidige projekter. Fandt en masse. Mon mor blev glad for at får ryddet op, og jeg blev glad for resterne. Total win win.
Jeg fik en rest med hjem af en lækker tyk petroleums blå og karrygul, som jeg tænkte ville gøre sig godt som en hue til "Blyp" når han/hun kommer til oktober.
Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift.
Jeg hæklede indtil den var ca. 15 cm, skiftede farve og hæklede en række mere. Har desuden sat "bindebånd" i. Disse er lavet med 50 lm.
Voíla en fin babyhue hæklet på nål 12 på under 3 timer.


lørdag den 26. juli 2014

Elsker lange sommeraftner

Findes der noget bedre end en dejlig varm dansk sommeraften på terrassen med gode venner? Ungerne passer, mere eller mindre sig selv, for de kan være længe oppe/ude og bruge en masse krudt og energi, mens vi voksne bare kan sidde og nyde vores dejlige unger.
En sådan aften står den altid på mad fra Weberen, her i huset. Vi fik en noget specielt sammensat menu, men særligt vil jeg fremhæve apatiseren og desserten.

Aubergine med parmaskinke

Tynde skiver aubergine grilles til de er møre, herefter lægges en skive mozzarella, en skive parmaskinke og en skive tomat ovenpå. Hele herligheden grilles til osten er smelte.

Grillede bananer med cognac og puddersukker

Skær en banan op på langs (den skal blive i skallen) og dryp med cognac og drys med puddersukker. Gril bananerne i en foliebakke til de er helt mørke, næsten sorte. Spises med en god vaniljeis.