torsdag den 7. august 2014

Sønnike må hjælpe til...

Med en slem omgang bækkenløsning er det nødvendigt, at alle tager sin tørn med de daglige gøremål. Både min mand og søn er helt med på dette og her til aften var det igen min søn på 8 år, som stod for aftensmaden - med lidt assistance selvfølgelig. Det blev til en mexicansk taco tærte. Den smagte forrygende og hvor er det bare fedt at se hvor stolt purken er af sig selv, når middagen bliver serveret:-)



Ingredienser
2-4 pers. 

Olie til stegning
1 pk tortillapandekager
500 g hk oksefars
1 hk løg (lille)
2 fed hvidløg (presset)
1 knivspids cheyenne peber
1 knivspids chili
1 tsk. oregano
1 tsk. hvidløgspulver
1 ds hk tomater
200 g revet ost
1 lille ds majs
Salt og peber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen på 200 grader.
Varm olien i en gryde og tilsæt de hakkede løg. Lad dem simre i ca. 3 min. inden det pressede hvidløg, krydderier og hakket kød tilsættes.
Når kødet er brunet tilsættes de flåede tomater og majs. lad retten småkoge i 3-5 min.
Læg 3 tortilla i bunden af et tærtefad. Hæld halvdelen af kødsovsen og halvdelen af osten på. Dæk med endnu 3 tortillaer og resten af kødsovsen og osten.
Stilles i ovnene, tildækket med sølvpapir, i 10 min. De sidste 2 min fjernes sølvpapiret for at få osten gylden.
Spises evt. med cremefraiche og en grøn salat.

Velbekomme:-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar